Bag om

Wilhelm Hallum

Jeg er først og fremmest far til 3 fantastiske piger og gift med måske verdens mest tålmodige hustru. Jeg har et kæmpe hjerte for ledelse og troen på, at vi ved fælles hjælp kan skabe fantastiske arbejdspladser præget af høj trivsel og fokus på kerneopgaven.

Ud over mit selvstændige virke som konsulent og foredragsholder er jeg ansat ved Aabenraa Kommune som

MED- og Arbejdsmiljøkonsulent

Som ansat ved HR i Aabenraa Kommune varetager jeg blandt andet den daglige kontakt til ledelserne når det gælder MED-systemet og arbejdsmiljø indenfor områderne: Byråds- og Direktionssekretariatet, Staben samt Børn & Kultur.

Derudover er jeg underviser indenfor MED-systemet, hvor ledelser, tillidsvalgte samt medarbejdervalgte uddannes i MED systemet herunder måden, hvorpå samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere kan systematiseres og finde mening i en travl hverdag. 

Ledelse - hvor svært kan det være?

Det korte svar – afsindigt svært!

Jeg er en udviklende og resultatskabende leder med 15 års ledelseserfaring og 8 års undervisningserfaring. Som arbejdsmiljøleder har jeg igennem årene arbejdet efter at skabe en arbejdsplads, hvor et godt og sundt arbejdsmiljø går hånd i hånd med faglig stolthed. En arbejdsplads, hvor trivsel er i højsæde og samtidig skaber overbevisende resultater.

Jeg er som leder motiveret af kerneopgaven og optaget af, hvordan organisationer og mennesker formår at være i en løbende udvikling. I min ledergerning har jeg indtil videre haft forandrings- og udviklingsopgaver, hvor særligt kompetencerne forandring, innovation, følgeskab, overblik, systematik, branding og formidling har været efterspurgt.

Som formidler har jeg stærke kommunikative og didaktiske kompetencer og erfaring med grupper, større forsamlinger, som facilitator på workshops og konferencier på konferencer.

Følg mig på
  • Opens in a new tab
  • Opens in a new tab

Hallum Consult v. Wilhelm Hallum; Email: wilhelmhallum@gmail.com; mobil 31 20 29 44